Om VCK

Velkommen

Velkommen til VCK

Klubben er stiftet 20. august 1931 og er dermed en af de ældste og mest traditionsrige cykelklubber i Danmark. Klubben er tilsluttet Danmarks Cykle Union under Danmarks Idrætsforbund.


Klubben har lokale til rådighed på Damhaven Skole i Vejle.


Den første mandag i måneden, afholder vi klubaften fra kl. 19 i vores klublokale. Alle rytterne, forældre m.v. er velkommen til lidt socialt komsammen. Der er altid mindst én fra bestyrelsen til rådighed på klubaften til evt. spørgsmål, køb af tøj m.m.


Se vores kalender for aktuelle klubaftener og øvrige aktiviteter >


Vejle Cykel Klub (VCK) er klubben for alle cykelinteresserede folk. Lige fra rutinerede væddeløbere til helt nye cykelryttere der har lyst til at køre licenscykelløb på landevejene.


Vi bruger vores træningsflid på landevejene rundt omkring Vejle og kører cykelløb hver weekend, når sæsonen er i gang.


Vi har licensryttere i stort set alle klasser og rytterne er fra 10–60+ år gamle.


Hvis du har lyst så kom og deltag i en træning eller mød op på den næste klubaften.


Se vores kalender >

Læs om at være ny rytter i VCK >


Vision og mål

Vision og mål for VCK

Vi vil gøre alt hvad vi kan for at skabe de bedste vilkår for et sundt og velfungerende klubliv. Vi ønsker de bedst mulige resultater for vores ryttere, der skal være med til at fremme cykelsporten i Vejle. Herigennem ønsker vi på bedste evne, at profilere vores sponsorer mest muligt.


Vores mål er, at fastholde Vejle Cykel Klub som magtfaktor i dansk cykelsport, ved brug af den nødvendige organisation af ledere, trænere og frivillige hjælpere, samt at fastholde vores gode økonomi, der skal være til gavn for alle klubbens medlemmer.